Idag startede vi vores roadtrip, sådan for alvor. Vi lagde Los Angeles bag os og drog mod øst ind i landet. Det var en varm morgen i L.A. ca. 30 grader, så det ville blive rart at sidde i bilens kølige indre. Som dagens skred frem blev bilen et slags helle for nordboerne, når varmen blev for meget.
Første stop på etapen blev ved en meget speciel skov. Vi talte lidt med "skovfogeden",ejeren af stedet, som fortalte at han i det meste af sit liv havde været lidt af en samler. Han havde dog droslet noget ned de senere år; han var blevet træt, sagde han. Gutten var 69 år gammel og boede langs den gamle Route 66 i et lille simpelt hus bag ved sin lille skov af flasketræer, som han selv har bygget af 1000-vis af flasker og alt muligt gammelt jern. "Jeg har ikke brug for meget. Dyre huse er dyre i drift. Her har jeg kun én "utility", nemlig strøm, at betale for."
Stedet hedder "Bottle Tree Ranch" og er en sjov lille oplevelse at få med sig hjem. I øvrigt fløj der kolibrier rundt og søppede vand i sig ved de røde vandingstrug, der hænger på nogle af træerne.
Froskosten blev idag indtaget på en vaskeægte 50'er diner
...mod Calico, en gammel sølvmineby, der nu fungerer som turist-trækplaster. Så det eneste de graver i idag er turisternes lommer, hvilket sikkert også er en bedre forretning, da det koster $ 10 mio at udgrave, sortere og forædle for $ 6 mio sølv.
Hovedgaden
Brandstation
Et hus med flasker som skal-mur.
En tur i de gamle minegange og en tog-tur blev der også tid til.
Efter Calico blev kurset lagt imod Lake Havasu City vi Arizona, hvor vi skulle overnatte. En lille køretur på 277 km og de første 246 km lige ud.
Omsider skulle vi dreje af Califonia Interstate 40 og køre ind i Arizona
Og vi stiller om til vejret i Arizona....: Varmt, meget varmt og kun enkelte skyer. Temperaturer mellem 43 og 47 grader.
Forestil Jer en sauna...tænd den...gå derind...bliv derinde...længe...
47 grader, da vi ankom til hotellet kl. 17:30. Kl. 20:30 var den faldet til 43 grader og ifølge vejrudsigten dropper den helt ned på 38 grader i nat. Er det ikke noget der ligner dansk tropenat x 2?
Efter lidt aftensmad hoppede vi i poolen kl. 21:30 og var der en times tid, hvor vi talte med en indfødt, som var taget på hotel natten over da hans aircondition anlæg derhjemme ikke var blevet færdigrepareret. Han fortalte at Lake Havasu City er Amerikas varmeste sted. Vi tror på ham. Mange lokale flytter herfra i 3 måneder om sommeren for at undgå varmen, som ligger mellem 32 og 49 grader. Rekorden er 53 grader.
Lake Havasu City er i øvrigt kendt for at være byen, hvor den gamle London Bridge står. En bro, der sten for sten, blev flyttet fra London og genopbygget her. Den kigger vi nærmere på i morgen.
Hotel: Days Inn, Lake Havasu City Link
Ingen kommentarer:
Send en kommentar