Desværre er vores SD-kort i kameraet gået i stykker, så vi har måske mistet billederne fra første dag på vej ned af Highway 1 som er landevejen der går fra San Francisco til Los Angeles. Den går det meste af vejen langs med Stillehavet i et let bjerget terræn, så det går op og ned af bakker og ind og ud af bugte og over en del broer. En rigtig flot tur.
Vi overnattede i Monterey, tæt på rigmandsområdet Pebble Beach, som vi kørte en tur i om aftenen. Der er en vej gennem området, der hedder 17-mile drive, som bragte os forbi flere golfbaner og rigtig mange meget flotte villaer.
Efter 17-mile drive smuttede vi ind til Monterey´s Fishermans Wharf (en mole med butikker og restauranter på) for at spise lidt inden vi søgte tilbage mod hotellet for at få varmen. Monterey er hundekoldt på denne årstid, kun 13-14 grader, men det er ifølge de lokale helt normalt. Som billederne også antyder er der en ordentlig omgang havgus, der trækker ind fra Stillehavet, når den kolde luft over havet mødes med den varmere luft over land. Dette fænomen så vi også den sidste dag i San Francisco og indtil ca. 100-150 km før Los Angeles. Så det er ikke det allerbedste fotovejr.
Monterey er en gammel fiskerby, hvor der blev landet tonsvis af sardiner, der blev forarbejdet og kommet på dåser i det område, der idag er en restaurant og shoppegade, der hedder Cannery Row.
Hotel: Asilomar Conference Grounds, Pacific Grove Link
Næste morgen under morgenmaden taler vi med et ældre ægtepar og deres datter, der er meget interesseret i Danmark, da de har set TV-serien "Borgen", som de siger er den bedste serie, de nogensinde har set. De var derigennem blevet meget interesseret i dansk politik og samfundsforhold, så vi måtte til at forklare, hvordan det hele hænger sammen. De ville i øvrigt have stemt på Bernie Sanders, hvis han havde klaret den mod Hillary. Han havde jo netop brugt Danmark som et godt eksempel på et mønstersamfund.
Videre ned af Highway 1 var det endnu mere tåget end dagen før. Det klarede dog lidt op midt på dagen i nogle timer, hvor vi blandt andet gjorde holdt på et "Vista Point" (udsigtspunkt), hvor der boede mange jordegern, som nok er det dyr, vi har set allerflest af herovre. Disse var blevet ret tamme af de mange mennesker, der dagligt stopper her og fodrer dem, selvom man ikke må.
Men vi var ikke færdige med store dyreoplevelser denne dag. Vi kom nemlig forbi et strand, hvor der de sidste 20-25 år er gået søelefanter i land for at hhv. føde og parre sig i foråret, og for at tabe det yderste lag pels om sommeren. Søelefanterne er ikke flokdyr, så selvom de ligger på stranden i cirka en måned for at tabe pelsen sammen med masser af andre søelefanter, så ankommer og forlader de stranden en for en.
I Pismo Beach, hvor vi overnattede 2 nætter, var vejret blevet lidt bedre (ca. 18-20 grader) og vi havde kun én oplevelse planlagt, nemlig ATV-kørsel i et kæmpe område med klitter a la Råbjerg Mile. Simon, Emma og Flemming bookede 2 timer på hver vores firhjulede maskine. Vi var dog ikke de eneste, der havde lyst til at bruge lørdagen på dette. Tusindvis af amerikanere camperede på stranden denne weekend, og sådan er det hver weekend hele sommeren. Jeg skyder på at ca. 30.000 mennesker var i området. Ikke alle kørte i klitterne samtidig. Nogle spillede bold, nogle badede, nogle grillede og hyggede sig med vennerne på stranden. Videoen herunder giver vist et ret god billede af det.
Det er Simon på den gule ATV og Emma på den grønne.
Morgenmad på hotellets terrasse. Udsigt til Stillehavet. I stenbedet, vi sidder ved, brændte der en gasflamme, som kunne varme, de frysende danskere lidt op.
Hotel: SeaCrest OceanFront Hotel, Pismo Beach Link
Sådan pakkes en Ford Edge:
På søndagens program stod der besøg i den danske enklave Solvang, som blev grundlagt tilbage i 1911, og mange af de oprindelige bygninger står stadig. Dog er bindingsværket mange steder en typisk amerikansk snydekopi lavet i mørtel og maling. Solvang er en by med godt 5000 indbyggere. og turistdelen består af 3 gader i centrum af byen.
Ligner det ikke Ebeltoft Rådhus?
Emma i skilderhuset.
Kongefamilien havde fået et hjørne i Olsens bageri.
Og minsandten om ikke Rundetårn og var at finde i en 1:3 model, der i bunden husede Tower Pizza, hvor vi spiste frokost. Her mødte vi en amerikaner med anden etnisk (dansk) herkomst. Han var rejst fra Danmark i 1956, og har boet i Solvang siden.
Solvangs grundlæggere.
En sjov oplevelse at se en by med så tydelige aftryk fra Danmark. Meen, som vi talte om, hvis amerikanerne tager til Solvang for at se, hvordan der ser ud i Danmark, jo så kan det da godt være at vi får turister på besøg, men de bliver nok lidt skuffede, når de ser den ægte vare. Solvang er et romantisk sammenkog af, hvordan Danmark måske så ud i 1911.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar