lørdag den 2. juli 2016

Dag 6: Grand Canyon

30/6-2016                                                                                 Grand Canyon, Arizona

Selvom vi havde 2 overnatninger i Grand Canyon giver den ene hele dag, vi er her, os ikke tid til andet end et lille glimt af kløften. Grand Canyon er 365 km lang og op til 19 km bred. Byen, der er lavet ved den sydlige kant, South Rim Village, indeholder hoteller, spisesteder, souvenir-shops og et besøgscenter. Der kører gratis busser fra en time før solopgang til en time efter solnedgang langs med kanten. 

Første aften, havde vi bestilt bord på El Tovar Restaurant for at fejre Flemmings fødselsdag. Vi havde bord kl. 19:15, men kunne ikke finde en parkeringsplads, så vi kørte hen til hotellet og stillede bilen igen, for at tage en af busserne til et stop i nærheden af restauranten. Mens vi andre gik ind og fik vores bord (et kvarter forsinket) tog Helle lige nogle solnedgangsbilleder:



Næste morgen tog vi vandretøjet på og fyldte rygsækkene med vand, vand, vand og mad. Vi ville hike ned af Bright Angel Trail, en vandrerute, der går fra byen og ned i kløften, faktisk helt ned til Colorado-floden, hvis man er sej og har tid nok. Vi brugte ca. 4 timer på turen og nåede 2 miles ned inden vi vendte om igen. På de 3,2 km var højdetabet 1360 feet (414 meter). Det var en virkelig flot tur:











Den her lille fætter og hans familiemedlemmer så vi en del til.




Da vi endelig nåede toppen igen, var det hjem på værelset og slappe af et par timer inden vi tog i biografen for at se en film om Grand Canyon og især om John Wesley Powell, en énarmet opdagelsesrejsende, der i flere ekspeditioner i robåde "opdagede" Grand Canyon fra Colorado-flodens barske side. IMAX-filmen var bl.a.optaget fra båd og fra fly, hvilket gav nogle fantastiske billeder. I øvrigt var vi igen meget heldige at få gratis billetter af en amerikansk famile, de havde 2 voksen- og 2 børnebilletter for meget.





Planen var at vi herefter ville vi køre tilbage til South Rim og se solnedgangen iklædt et par pizzaer. Planer er gode, men vejret kan meget nemt spolere dem. En solnedgang er ikke helt det samme i regnvejr.Vi fik dog proppet et par slices ned inden familien syntes at uvejret blev for meget. Emma mente dog at far satte gode billeder over familien, da jeg blev ude lidt længere. Fik da nogle OK billeder og en video med lyn på:









I Grand Canyon Nationalpark er der et rigt dyreliv. Ud over de store egern og de mindre jordegern, så vi kaniner, store fugle (ørne og condorer) og en masse rådyr/kronvildt. De vader simpelt hen ude på vejene. Vores teori er at de før det første ikke er bange for biler og at de går ud på asfalten for at drikke af vandpytterne, når det har regnet.





Hotel: Maswik Lodge, Grand Canyon South Village Link

Ingen kommentarer:

Send en kommentar