tirsdag den 5. juli 2016

Dag 8: Det vilde vesten

2/7-2016                                                                                          Bryce Canyon, Utah

"Vi gider ikke se på flere kløfter og klipper", lød det fra Emma og Simon inden vi tog ud for at se, hvad Bryce Canyon var for noget. Nå men, vi tog den lille køretur derud, ca. 10 minutter i bil fra Ruby's Inn, og det viste sig at være en rimelig overkommelig udgave af en Canyon. Inden for få kilometer, lå Sunrise point og Sunset point, hvorfra og -til de fleste vandreruter går. Vi parkerede ved Sunset Point og gik ad Mojave Trail og Queens Garden Trail. En tur på ca. 4 km i overkommeligt terræn. Her kan alle være med. Der er også længere og hårdere vandreruter, hvis man er til det.

Det kan godt være at vi har været i en del nationalparker og har set en masse klipper, men ingen som disse. Der gik ikke mange meter imellem at vi synes, vi kunne se noget, der lignede en hånd, et ansigt, nogle damer på række og alt muligt andet.



Herover og -under "Wall Street"


Herunder "Thors Hammer"



Kan I se ansigtet?




En lille video fra afslutningen af vandreturen:




Efter den omgang vandring tog vi tilbage på hotellet for at bade lidt i poolen, opdatere denne blog og se EM-kvartfinale mellem Tyskland og Italien.

Aftenunderholdningen stod på en ægte amerikansk specialitet, nemlig rodeo med fåreridning for de små. Helt ned til ca. 3 år gamle drenge og piger prøvede kræfter med de vilde uldne bæster. Derefter de lidt større børn på små vilde kalve, lidt større børn på små tyre og så voksne på vilde heste og de mest olme præmietyre, vi længe har set. Der var derefter ridning til hest på tid på en opstillet bane mellem nogle tønder, og så den klassiske 2 mænd til hest fanger løs kalv med lassoer.





Lige et par rodeo-videoer:






Vi syntes alle, at det var en sjov autentisk (kun lidt turistet) amerikansk oplevelse at få med i kufferten videre.




Hotel: Best Western Ruby's Inn, Bryce Canyon Link


Ingen kommentarer:

Send en kommentar